Hvorfor du bør spise sundt – Derfor er din kost og ernæring vigtig

“Du er hvad du spiser (og drikker)”

Hvorfor din kost og ernæring er vigtigt

Hvorfor spise sundt eller fokusere på kost og ernæring? Det er der rigtig mange gode årsager till. Der er ingen del af dig som ikke er påvirket af hvad du spiser og drikker. Det du fylder i din krop har stor indflydelse på hvordan du ser ud, hvordan du har det og hvordan din krop og hjerne fungerer. 

Der er utrolig mange fordele og gode grunde til at spise sundt. Vi har delt det op i 5 kategorier som vi tror på kan give dig et overblik:

1. Du er din mad

Vi tænker måske ikke over det til dagligt, men vores krop er levende og dybt afhængig af næring. Alt i din krop fornyes over tid, og byggeklodserne er det du spiser og drikker.

Så dine nye millioner af celler du får hver uge, din nye lever du får hvert 1-2 år, dine nye knogler der genskabes over mange år, din hud der løbende fornyes og meget andet bygges altså på baggrund af den næring du får gennem mad og drikke.

Derfor hvis du spiser mad og drikke med et højt næringsindhold, så giver du din krop og hjerne bedre byggeklodser og dermed dig selv bedre muligheder. Uanset hvad det er til. Om du vil have mere energi, have mere overskud til dem du holder af, præstere bedre, restituere godt efter fysisk aktivitet, forebygge sygdomme og måske leve lidt længere eller bedre.  

2. Energi

Hvad du spiser, hvornår og hvordan kan have en stor påvirkning på din energi. Generelt peger forskning f.eks. på gode effekter ved at spise et godt morgenmåltid. Du kender sikkert også det at have lavere energi og sværere ved at fokusere hvis du har spist et kæmpe frokostmåltid. At indtage større mængde sukker kan også sende dig ud på en energi rutchebane da dit blodsukker vil stige hurtigt, og derefter falde. 

3. Præstation

Skal du præstere? Så spiller ernæring en stor rolle:

  • Fysisk aktivitet: God ernæring hjælper dig med at yde maksimalt, men også at restituere bedre og hurtigere.
  • Mental præstation: Hvis du har brug for at fokusere, være kreativ eller på anden vis få mest muligt ud af din tankekraft, så er det vigtigt at have godt brændstof, samtidig med at du ikke får for meget eller sender blodsukkeret ud på en rutchebane tur der får din energi til at “crashe”.
  • Søvn: Uanset om din præstation er fysisk eller mental, så spiller søvn en stor rolle, og din ernæring påvirker din søvn. Vær OBS på ting som måltider inden sengetid, koffein og alkohol.

4. Relationer

Det er sjældent noget der bringes op, men i og med at hvad vi spiser og drikker påvirker alt – hvordan vi har det og hvordan vores krop og hjerne fungerer. Så påvirker det også vores evne til at indgå i relationer, og ikke mindst hvordan vi er med dem vi holder mest af.

5. Sundhed

  • Definition af sundhed: Sundhed er et bredt begreb, men Verdenssundhedsorganisationen WHO definerer Sundhed således: Frihed for sygdomme og Fysisk, Psykisk og Socialt velbefindende.
  • Frihed for sygdomme: WHO har anslået, at kosten er relateret til ca. 30 procent af alle nyopståede kræfttilfælde i den industrialiserede verden.
  • Fysisk velbefindende: God ernæring sikre at din krop har al den næring den skal bruge. 
  • Psykisk/Mental velbefindende: Vores hjerne og sind er afhængig af ernæring for at kunne fungere optimalt. Kosten har ofte en større indflydelse end vi tror på vores sind end vi tror, samt på vores oplevelse eller følelse af “energi”.

80/20 princip. Vigtig ikke at overtænke. De lavthængende frugter er nemme at høste.

6. Levetid

“Usunde madvaner er – næst efter rygning – den risikofaktor, der kan tilskrives flest dødsfald og sygdomme i Danmark” – Sundhedsstyrelsen

Ernæring kan have en stor effekt på vores levetid. God ernæring forebygger sygdomme og holder os sunde. Koblet med fysisk aktivitet og sociale relationer er ernæring blandt de ting vi ved der har den største effekt på at leve længere. 

Men hvordan?

 Læs vores store guide og artikel med gode råd til at spise sundt her.