Accelereret Læring: Lær hurtigere, bliv bedre og husk mere

Adgangen til viden har ændret alt

“It’s really pretty straightforward. Just read books and talk to people.”
– Elon Musk, stifter af SpaceX og Tesla om hvordan han lærte raketvidenskab

I dag er enorme mængder information (tekst, lyd, billed, video) tilgængelig for alle. Muligheder for at tilegne sig ny viden og færdigheder er tilgængelig online over hele verden gennem Google, Youtube, MOOCs, podcasts, lydbøger/e-bøger, online kurser, traditionelle uddannelser online og meget mere. Der har aldrig i menneskets historie været en større adgang til læringsmuligheder end i dag.

Du har nu adgang til ting som for bare 20 år siden var forbeholdt meget få personer:

  • Lektioner, videos og online forløb fra nogle af de største globale navne indenfor universitetsverdenen, såsom Harvard, M.I.T., Stanford, Yale, Oxford m.fl.
  • Interviews og foredrag med nogle af de største ledere. Uanset om det gælder forretning, mode, sport, politik, underholdning eller andet. Du har adgang til de største navne.
  • Interviews, foredrag eller kurser med nogle af verdens mest erfarne specialister indenfor næsten alle områder. Uanset om det er kunstig intelligens, madlavning, filmproduktion, fitness, raketvidenskab, mindfulness, design eller hvordan du bygger en virksomhed.

Vi kan blive ved med eksempler som ovenfor. Derfor at alt – potentielt set – ændret.

Læring er nu en af de vigtigste kompetencer
Det kræver dog at vi kan udnytte den store mængde viden og erfaring der nu er tilgængelig. Måden vi gør det på er gennem læring og ved at “lære at lære”. Når du har undervisning på en uddannelse eller på jobbet, så er der typisk nogle andre som har udtænkt en plan og ramme for hvordan du lærer og træner dine færdigheder bedst (didaktik og pædagogik).

Når du er på egen hånd er det op til dig selv at lave en plan og skabe gode rammer. Det er det som denne artikel handler om. Du har aldrig haft bedre muligheder for selv at tage initiativ til at lære nyt. Derfor er “at lære” nu en af de vigtigste færdigheder vi kan tilegne os.

Hvad kan du bruge det til?

  • Når du vil lære noget nyt, så kan du lære det hurtigere og bedre.
  • Du vil nemmere og med mindre frustration kunne lære et nyt sprog, sport eller hobby.
  • Du kan styrke din karriere og give dig selv nye muligheder (eller hold fast i dem du har).
  • Løs bedre problemer ved at blive klogere (uanset om personligt, lokalt eller globalt).

Dette gennemgår vi i artiklen:

Artiklen er delt op i fire afsnit:

  1. Principper for læring
  2. Sådan starter du på ny læring
  3. Sådan bliver du bedre og husker mere
  4. Genveje til hurtigere læring

1. Principper for læring

Forstå hvad læring er

Læring er processen for hvordan vi tilegner os viden, færdigheder og modeller af hvordan verden fungerer. Uanset om vi skal lære at cykle, spille guitar, tale et nyt sprog eller blive klogere på et fagområde. Så kræver det at vores hjerne kan huske enten viden, hvad vi skal gøre eller hvordan det fungerer. Vi har 2 typer af hukommelse til dette (eksplicit og implicit):

Eksplicit hukommelse: Alle de ting du kan tænke dig til og huske. Såsom fakta (København er hovedstaden i Danmark) eller personlige oplevelser (din sidste fødselsdag). Det kan også være viden om en teknik, f.eks. hvis du bruger indersiden af foden kan det være nemmere at skyde en fodbold med præcision til en anden person.

Implicit hukommelse: Alle de ubevidste ting i hukommelsen, hvor en af de største ting er færdigheder og vaner (f.eks. at tage tøj på, spise mad eller køre på en cykel). Det kan være selve handlingen at skyde til en bold med indersiden af foden, men ikke viden om teknikken.

Al læring bygger i bund og grund på ændringer i din hukommelse. 

Din hjerne har mere end 100 milliarder nerveceller
Vores hjerne har over 100 milliarder nerveceller. Alt det vi ved og kan er forbindelser mellem nerveceller (tænk på det som et vejnet i en storby). Når du oplever noget – via sanserne – så skabes der nye forbindelser i hjernen eller gamle forstærkes. Oplever du noget vigtigt eller noget med mange gentagelser, så forstærkes forbindelserne (og dermed hukommelsen).

Læring er altså processen der forstærker eller bygger ovenpå hvad vi allerede ved og kan. Hjernen er altid under forandring og skaber altid nye forbindelser. Hver eneste dag. Denne evne til at omdanne sig selv kaldes for “neuroplasticitet”. I gamle dage troede man at det kun var i barndommen at vores hjerne skabte nye forbindelser, men nu har man fundet ud af at vi lærer nyt, tilpasser os og skaber nye forbindelser igennem hele livet. Det er gode nyheder.

Vi er simpelthen bygget til altid at kunne lære. Hvilket fører os til hvorfor “Mindset” er vigtigt. 

Betydningen af mindset

“Hvad enten du tror, du kan, eller du tror, du ikke kan, har du sikkert ret.”

Carol Dweck, Stanford, har gennem sin forskning påvist, at vores mindset eller selvopfattelse (f.eks. vores tanker om egne evner og intelligens) har afgørende betydning for, hvordan vi håndterer udfordringer og dermed også for hvordan vi klarer os når det kommer til læring.

Dweck beskriver to typer af mindset som du kan se forklaret og visualiseret herunder:

Fastlåst mindset og udviklende mindset (Dweck 2006) fra bogen “Bliv bedre med fokuseret træning”.

Så husk at du og din hjerne er skabt til at kunne ændre sig og lære nyt. Og tro på det!

Betydningen af viljestyrke, vaner & planlægning

At være god til at lære handler ikke kun om at være klog, finde en god strategi eller at kunne “regne den ud”. Det handler også om at levere en stor indsats og ofte over længere tid. Derfor er ting som viljestyrke, vaner og personlig planlægning en vigtig del af læring. Særligt hvis du vil lære noget nyt eller blive bedre på egen hånd (udenfor regi af uddannelse eller arbejde).

Viljestyrke er vigtigt fordi det ikke altid kun er sjovt at lære, og det kræver ofte at vi bliver ved og ved – også når det bliver svært. Der handler det om at kunne finde styrken til at fortsætte.

Vaner er vigtige fordi en af de bedste venner til læring er “repetition” eller kontinuerligt fokus på noget vi gerne vil blive bedre til. Det kan være vaner såsom at læse eller øve på bestemte tidspunkter, at opsøge feedback eller at lave en plan når du vil lære noget nyt.

Personlig planlægning er vigtigt fordi at vi ofte har mange ting i livet der kæmper for vores opmærksomhed og mange ting vi gerne vil nå. Hvis det vi gerne vil lære er vigtigt, så kræver det oftest at vi planlægger det eller finder en måde at kunne dedikere den tid det kræver.

Du lærer nemmere hvis du er motiveret

Det kommer nok ikke som en overraskelse, men det er en vigtig pointe. Jo større motivation du kan finde og jo mindre modstand du har, jo nemmere vil det være at lære, og jo større udbytte vil du få af din indsats. Den bedste nyhed er at det oftest er noget du kan påvirke.

Motivation giver os øget energi og koncentration. Det er dog ikke altid vi selv kan bestemme hvad vi skal lære (måske det er en del af en uddannelse eller en del af jobbet), men vi kan stadig påvirke vores tilgang og fokus. Hvis du tænker “det her er virkelig kedeligt”, så vil din hjerne have en tendens til at fokusere på det negative og du vil have mindre motivation og et mindre udbytte af den tid du alligevel bruger eller skal bruge. 

4 tips til at øge motivationen for læring
Her er fire ting du selv kan gøre. Gør det meningsfyldt. Gør det nemmere eller overskueligt. Gør det mere legende eller sjovere. Gør det sammen med andre. Så spørg dig selv:

  1. Hvorfor det er vigtigt for mig eller hvad det bidrager til? Jo større mening du kan finde, jo mere naturlig motivation.
  2. Hvordan kan jeg gøre det mere overskueligt eller dele det op i mindre bider og tage en bid af gangen?
  3. Hvad kan jeg gøre for at gøre det mere legende eller sjovere? Kan du gøre det i fællesskab med andre eller findes der en app der gør det sjovere?
  4. Hvem kan jeg lære sammen med? Hvor kan jeg finde et fællesskab? (fysisk el. online)

Lær aktivt og bevidst (deliberate practice)

Forestil dig at du skal slå 100 golf slag (og du har aldrig prøvet det før). Målet er at du på de 100 slag skal blive så god som muligt. Inden du starter kan du vælge imellem to strategier:

  1. Du får hjælp fra en erfaren golftræner som starter med at forklare dig hvilken golfkølle der er bedst at bruge, hvordan du skal stå, hvordan dit greb på golfkøllen skal være og hvordan man laver et godt golfslag. Herefter tager du den første bold og stiller dig klar. Træneren retter en smule på din stilling og dit greb, og du sender herefter den første bold afsted. Træneren giver dig feedback på de første skud. Sådan fortsætter du bold efter bold til du når nummer 100. Du har hele tiden et billede af hvilke ting der er vigtige og hvad du kan gøre for at blive bedre.
  2. Du tager en tilfældig golfkølle i den taske du har lejet og begynder at slå boldene ud. Du tænker ikke videre over det, men prøver selvfølgelig at gøre dit bedste for at blive så god som mulig.

Hvilken strategi vælger du? 1’eren selvfølgelig. Men vælger du altid strategi nr. 1 når du skal lære noget nyt? Eller står du nogen gange bare og skyder boldene lidt tilfældigt ud og prøver at lære det selv uden at bruge andres erfaringer (viden) og feedback?

Der er selvfølgelig stor forskel alt efter hvad det er du vil lære, men pointen er at det oftest gavner at have en form for plan, at være bevidst omkring hvordan du bliver bedre, samt at det kan være rigtig værdifuldt at få feedback fra andre eller bruge deres erfaringer.

Anders Ericsson som forsker i præstationer kalder denne metode for “deliberate practice”.

Processen er vigtigere end resultatet i starten

Fejl er naturligt. I starten er fejl blot lig med læring. Reelt set gælder det altid med mindre vi bliver ved med at lave den samme fejl. Fejl er information du kan vælge at bruge som feedback. Derfor er det utrolig vigtigt i starten når vi vil lære noget, at vi ikke fokuserer for meget på slut resultatet, men at vi i stedet fokusere på at blive bedre, bid for bid.

Prøv derfor at suspendere dit “ego” og vær komplet ligeglad med resultatet i den første periode. Alt efter hvad du vil lære kan det være det er de første 20 timer, de første 3 måneder, de første 10 træningspas, de første 100 forsøg eller andet.

Denne tilgang kan være en “superkraft” når det kommer til at lære nyt eller til at sikre at du ikke giver op for tidligt eller saboterer dig selv i begyndelsen! 

2. Sådan starter du på ny læring

Nu ved du at du er bygget til at lære. Det er en indbygget egenskab som du har hele livet. Du ved at det er vigtigt om du tror på at du kan lære, ændre eller udvikle dig. Du ved at læring også handler om viljestyrke, vaner og personlig planlægning. Du ved at du lærer nemmere hvis du er motiveret. Du ved at du lærer mere hvis du har en plan og bygger på andres erfaringer el. feedback. Du ved at resultatet er lige meget i starten. Bare bliv bedre.

Nu er vi klar til at se på ting du kan gøre for at komme godt igang med at lære noget nyt. Altså hvad du helt konkret kan gøre og hvordan det ser ud.

Fjern forhindringer

Tænk kort igennem om der er nogle åbenlyse forhindringer du bør gøre noget ved allerede fra starten af. Er der noget som der holder dig unødigt tilbage? Det kunne være:

  • Frygt: Hvis du frygter at spilde din tid, frygter processen eller frygter resultatet, så se vores artikel om at overvinde frygt som også introducerer dig til de tre typer af frygt.
  • Tvivl: Hvis du er i tvivl om du kan. Så gå tilbage til punkt 1 med principper for læring. Du er BYGGET til at kunne lære og din hjerne ER klar. Hvis du stadig ikke er overbevist, så brug et specifikt antal timer (f.eks. 20 timer) og vær ligeglad med resultatet og tvivlen indtil du har brugt de 20 timer, de 100 forsøg, de 30 dage eller andet. Giv ikke op inden du har prøvet. Giv det et forsøg og gem tankerne og tvivlen til senere.
  • Mangel på klarhed: Hvis du ikke ved hvad du skal gøre, så handler det om at få overblikket, lave en plan og gøre det tydeligt hvad der er dit næste skridt. Mere herom i de kommende afsnit.
  • Distraktioner eller forstyrrelser: Hvis du bliver distraheret eller forstyrret. Så fjern eller begræns det. Sæt dig selv i en situation eller et miljø hvor du automatisk nemmere kan fokusere. Sæt telefonen på do-not-disturb, fjern app notifikationer, fortæl andre omkring dig at du fokuserer den næste time, tag på biblioteket, tag i sommerhus eller sluk for internettet. Sæt dig selv op til succes.

Lav en plan (eller følg principper)

Hvis du følger en plan eller principper så kan det øge udbyttet af din indsats og gøre det mere sandsynligt at du kommer i mål med at lære det du gerne vil. Det kan sagtens være defineret af andre, f.eks. som en del af en uddannelse eller af en guide online. Det behøver heller ikke være en stor forkromet plan.

Det vigtigste når du skal lære noget nyt – eller holde dig skarp – er at du når at tænke “jeg giver det lige lidt tanker om hvordan jeg bedst gør dette”. Det kan lyde simpelt, men rigtig mange har ikke en plan eller følger ikke principper. Den første plan kan sagtens være at bruge 1 time på planlægning og derefter 20 timer på handling, “også tage den derfra”. Lav en plan – uanset hvor lille den er. Du kan starte med at “få overblikket” og “bryd det ned”.

Få overblikket

Start med at skabe dig et overblik og forstå det grundlæggende indenfor det du vil lære. Det hjælper dig til at skabe en indledende mental model. Al viden hænges op på eksisterende viden, så på denne måde kan det blive nemmere at lære noget nyt hurtigt. Her tre idéer:

Find flere perspektiver
Start på Google. Særligt hvis du er komfortabel med Engelsk, så start med at søge på “how to learn x” eller “first things to learn x” og åben de første 10 artikler der kommer op. Du behøver ikke læse dem helt igennem, men skimt dem og få en idé om hvad det handler om.

Find andres erfaringer
Er der nogen der har skrevet en bog, lavet en guide, et online kursus eller en video om emnet? Har de en plan du kan følge eller kan du lade dig inspirere at deres indholdsfortegnelse eller opbygning? Brug eventuelt navne på platforme eller koncepter i din søgning, såsom “x book”, “x youtube, “x udemy” (online kurser), “x course” og lignende.

Find betydningen af vigtige begreber
På baggrund af ovenstående, hvad ser ud til at være vigtige begreber, personer eller andet som du bør kende? Er der noget du skal slå op eller undersøge nærmere?

“Bryd det ned”

Nu hvor du har overblikket, så kan du begynde at bryde læringen ned i mindre bider.

De fleste af de ting, vi tænker på som færdigheder eller faglighed (såsom “at spille guitar” eller “ledelse”) er faktisk en samling af færdigheder eller viden som bruges i kombination. Ved at opdele det i mindre dele, så bliver det mere overskueligt og du kan arbejde på at forbedre en ting ad gangen.

Ledelse kan så f.eks. blive til “strategi”, “kommunikation”, “projektledelse”, “økonomi” og “ledelse af medarbejdere” (sidstnævnte kan så igen deles op i ansættelse, arbejdsbeskrivelser og målsætning, opfølgning, feedback, udvikling, afskedigelse m.m.).

Tænk på det som at du skal finde ud af hvilke LEGO klodser det du vil lære er bygget af, for at du derefter selv klods-for-klods kan bygge det selv. Når du har overblikket og har brudt det ned i de klodser der skal bruges, så er det tid til at finde ud af hvor du starter.

Find det vigtigste at lære først

Hvis du vil lære et nyt sprog eller ledelse som eksemplet ovenfor, så er der rigtig mange ting du kan starte med, og du bliver formentlig eller måske aldrig færdig med at lære. Derfor bliver du nødt til at prioritere hvad du vil fokusere på først.

Som så mange andre ting er 80/20 reglen (størstedelen af et resultat kommer ofte fra få ting) også gældende når det kommer til læring. Hvis du skal lære et nyt sprog, så er der en relativ lille mængde ord som du skal lære til at starte med (som begynder starter du måske med omkring 100-250 ord hvor en indfødt vil kende over 30.000 ord).

Træk på andres erfaringer og 80/20 reglen til at finde ud af hvad der er det vigtigste.

Brug “20 timer” og se dig ikke tilbage

Beslut dig for at bruge 20 timer, 100 forsøg eller lignende og gør det uanset hvordan det går. Det er vigtigt at du i starten ikke sidder fast i planlægning, tvivl eller konstant vurdering af din egen indsats. Når du har fået et indledende overblik, kender byggeklodserne og har en idé om et godt sted at starte, så er det bare om at komme igang.

Gør det første mål stort nok til at du har en mulighed for at kunne forbedre dig og se en udvikling. Men samtidig lille nok til at det er overkommeligt og motiverende.

Når du har sat målet, så fokusér 100% på din indsats og processen. Hold kun fokus på at gøre dit bedste. Du kan være ligeglad med resultatet og hvor god du er. Gem dit ego væk i de første 20 timer eller 100 forsøg. Denne proces kan du gentage igen og igen i starten.

Husk din biologi

Der er ingen god læring uden søvn. Søvnen spiller nemlig en rolle i konsolideringen af hukommelsen, hvilket er vigtigt for at kunne lære, bearbejde og huske ny information og færdigheder.

En anden ting der hjælper er at være fysisk aktiv. Når du er fysisk aktiv øges din hjernes plasticitet (evne til at tilpasse sig) ved at stimulere væksten af nye forbindelser mellem nerveceller. Fysisk aktivitet giver simpelthen din hjerne bedre vilkår, og det er bl.a. derfor at man er blevet mere opmærksom på at børn og unge skal være aktive i skolen.

3. Sådan bliver du bedre og husker mere

Læring tager tid

At blive bedre og huske mere tager tid. Vi er simpelthen bedre i stand til at huske information og færdigheder, hvis vi lærer over flere sessioner spredt udover en længere periode.

Gentagelser hjælper til at forstærke vores hukommelse. Uanset om det gælder sprog eller sport. Vi ved dette intuitivt. Bare prøv at forestille dig hvis du skulle lære et boldtrick ved kun at gøre det én gang eller lære at tælle fra 1-20 på et nyt sprog ved at høre det én gang.

Hvis du vil lære ny viden el. information, så findes der huske systemer der anbefaler at repetere viden efter f.eks. 1 time, 1 dag, 2 dage, 1 uge, 2 uger, 1 måned, 6 måneder og 1 år. Hvis du ikke kan huske det ved et trin, så gå et trin tilbage og bliv ved indtil du kan. Se dette som inspiration. Pointen er flere gentagelser i starten og at sikre gentagelser i fremtiden.

Det samme er gældende for færdigheder i sport, håndværk og andet, men der vil det ofte kræve langt flere gentagelser, mere bevidst træning og løbende justering. “Faktuel viden” og “fysiske færdigheder” (brug af kroppen) er to forskellige typer af hukommelse og læring.

Igen, igen og igen

Så hvis du vil være bedre til noget eller huske mere, så handler det om gentagelser og kvaliteten af dine gentagelser. Husk tilbage på princippet omkring “bevidst læring” eller det engelske begreb “deliberate practice”. Det handler ikke bare om at lave en masse gentagelser, men om at prøve at – bevidst – blive bedre med hver eneste gentagelse.

Skab et system

En af de bedste måde at få mange gode gentagelser er ved at skabe et godt system der passer til dig og det du vil.

Måske dit system laves af en underviser eller træner, eller måske det er noget du selv skal designe. Det kunne være hvornår du træner, hvordan du træner (f.eks. idéer fra denne artikel) og hvordan du bliver bedre. Her er et par eksempler:

  • Hvis du vil blive bedre til at skrive, så kunne et system være at skrive 1 time hver morgen på hverdage, og hver søndag sende noget materiale til feedback hos andre.
  • Hvis du er studerende, så kunne et system være at du hver dag på hverdage skal nå 10 runder af Pomodoro teknikken ifm. enten læsning eller skrivning.

Styrken ved systemer er at vores læring og proces for at blive bedre bliver… sat i “system”. Det bliver tydeligt hvad det er vi skal og hvordan det kan gøre os bedre. 

Skab noget

Udover at have et godt system (eller rytme, vaner, proces m.v.), så kan du lære hurtigere, blive bedre og huske mere ved at aktivt skabe eller gøre noget. Det lyder simpelt, men alt for ofte er vi for passive i vores læring. Vi lærer mest når vi er aktive (både mentalt og fysisk).

Aktiv versus Passiv læring
Vi lærer mere når vi er aktivt engageret i noget, kontra hvis vi passivt modtager information fra en underviser, bog eller video. Skaber du noget eller er du bare forbruger? Er du aktiv og engageret, eller er du bare passivt tilstede?

  • Hvis du læser, lytter eller ser video for at lære noget, så vær aktiv. Skab mening (med spørgsmål til dig selv undervejs), lav noter hvor du bruger egne ord, lav et mindmap eller lad som om du skal genfortælle de vigtigste pointe efter. Få mest muligt ud af din tid.
  • Hvis du gerne vil starte en virksomhed, så find en måde hvor du kan være “aktiv” og ikke bare passivt læse om det at starte en virksomhed. Måske start virksomheden som et hobbyprojekt, hjælp nogle andre der allerede er igang eller på anden vis bliv aktiv.
  • Hvis du vil blive bedre til at kommunikere foran andre (“public speaking”), så find en måde at gøre det til et projekt. Find et eller flere tidspunkter indenfor de næste 3 måneder hvor du rent faktisk kan levere en tale eller et budskab. Eller optag dig selv ugentlig på video med din telefon, og se det dagen hvor du samtidig aktivt tager noter til hvad du kan gøre bedre. Udfra noterne optager du en ny video.

Vi lærer ved at skabe og forstærke forbindelser i vores hjerne. En god måde at understøtte denne proces på, er ved at være mentalt og fysisk aktive. Send din hjerne på arbejde!

Brug feedback og tracking

Gentagelser, systemer og aktiv læring er gode måder at lære mere og blive bedre på. Vil du tage det til det næste niveau, så se på hvordan du kan få feedback og hvordan du kan følge og evaluere din indsats og progression.

Giv dig selv feedback
Ofte er det at give os selv feedback meget overset. Er det du vil blive bedre til noget hvor du kan optage dig selv og efterfølgende evaluere? Det kan du tit hvis det er en sport, præsentation, nyt sprog eller lignende med lyd eller bevægelse. Hvis det er skriftligt eller visuelt, så gå det igennem flere gange, men kig efter nye ting du kan gøre bedre hver gang.

Få feedback fra andre
Måske et af de stærkeste værktøjer til at blive bedre. Find nogen der allerede kan det du gerne vil (og gerne nogen der også er gode til at undervise eller give sparring). Det kan være sårbart eller ukomfortabelt at spørge om feedback, men ved at gøre brug af andres erfaringer kan du blive bedre og lære meget hurtigere. Det er ikke en svaghed at spørge om feedback for at blive bedre – det er en kæmpe styrke.

Track din indsats og progression
Hvis du holder øje med dit mål eller læring, så kan det øge sandsynligheden for succes.

Bare det at følge og måle en aktivitet kan føre til at du gør det mere eller mindre. Når du holder styr på, hvor meget du bruger på take-away, så spiser du typisk mindre take-away. Det samme gælder for læring.

At følge din indsats og udvikling kan også tydeliggøre din progression eller fremskridt. Det er afgørende, fordi glæden over fremskridt, store som små, er en stor del af at fastholde selvtillid og motivation.

Sidst men ikke mindst kan det også hjælpe dig til at identificere problemer. Hvis du følger din indsats og udvikling, så vil du hurtigt vide hvis du stopper med at gøre fremskridt. Dette hjælper, fordi det giver dig mulighed for at ændre din tilgang eller få sparring og feedback.

Når det kommer til at måle og evaluere, så skal niveauet og seriøsiteten selvfølgelig tilpasses, alt efter om du vil lære en ny sport som en hobby eller om du skal til et verdensmesterskab.

4. Genveje til hurtigere læring

Genvej #1: Massiv handling

Overvej om du kan kickstarte din læring, knække koden til en udfordring eller nå til det næste niveau hvis du tilføjer hvad vi kunne kalde for en periode med “massiv handling”.

Hvis du træner noget 2 gange á 1 time om ugen, så kan du med 20 timer over en weekend gøre en indsats der ellers vil tage dig 2,5 måned. Eller hvis det er rigtig vigtigt og du bruger 10 timer hver dag over en uge (f.eks. ferie), så vil det svare til over 8 måneder målt på timer.

Et andet eksempel er hvis du på hverdage i 2 uger bruger dine aftener fra kl. 19.00-23.00, så er det en 40 timers indsats på kun 2 uger.

Intensive indsatser som ovenstående vil ikke give dig repetition og gentagelser over lang tid, men det kan sætte fart på din opstart eller gøre dig i stand til hurtigere at nå dit mål.

Intensive forløb
En anden måde at lave en intensiv indsats på er ved at deltage i en sprogrejse, træningslejr, retreats, camp, højskole eller kursus. Er der indenfor det du gerne vil lære noget som du med fordel kan deltage i? Apropos de første “20 timer”, så er det en god måde at starte på eller nå næste niveau hvis du sidder fast med noget.

Genvej #2: Værktøjer & Teknologi

Hvis du gerne vil lære et nyt sprog, så kan du bruge app’en Duolingo

Hvis du gerne vil lære at programmere, så kan du bruge værktøjer og sider som Codecademy

Hvis du gerne vil lære at træne med kropsvægt, så kan du bruge 7 minute workout app

Hvad end du gerne vil, så findes der sikkert en app, teknologi eller et website der kan hjælpe dig. Enten med at give dig en plan du kan følge eller hjælpe med at tracke din progression. Se ikke en app eller teknologi som det eneste, men som et supplement til din læring.

Genvej #3: Andre mennesker

Det er nævnt det flere gange i denne artikel og af god grund. En af de største årsager til at vi mennesker er hvor vi er idag, er at vi har kunnet lære af og bygge ovenpå erfaringerne fra dem som kom før os. Du bør gøre det samme:

Find en eller flere som har gjort det du gerne vil og se om du kan modellere det de har gjort.

Find en mentor, rådgiver, sparringspartner, coach, underviser, træner eller andet hvis muligt.

Find et fællesskab, et online community eller på anden vis nogen at blive bedre sammen med.

Find nogen du kan undervise (eller lad som om). Det siges at den der underviser lærer mest, og det skyldes nok at hvis vi skal kunne undervise andre, så skal vi selv forstå det eller kunne det rigtig godt. Det er rigtig god aktiv læring at forberede til at skulle undervise andre.

Genvej #4: Deadlines

En sidste ting der kan sætte en naturlig “turbo” på vores læring og træning, er hvis vi skal bruge det til noget helt specifikt på et helt specifikt tidspunkt. Måske du har prøvet det inden en eksamen, i forberedelserne til et nyt job eller op til et vigtigt arrangement eller præstation.

Så tænk deadlines med ind i din læring. Det kunne være en eksamen, en konkurrence, et oplæg, en aftale, et væddemål eller andet. Alternativt, så kan det at være en del af et fællesskab, et hold, en virksomhed eller lignende også være med til at skabe samme effekt. Det vigtigste for at skabe den naturlige motivation er at der er konsekvenser hvis du ikke overholder din deadline. 

Tag et skridt af gangen

Tanken er ikke at du skal kunne huske eller gøre alle ting i denne artikel til at starte med. Skimt i stedet artiklen igen og se hvad der er værdifuldt for dig lige nu eller hvad som gav dig ny indsigt eller et nyt perspektiv.

Find et par ting du kan bruge lige nu og fokusér på at sætte dem i spil. Så kan du altid komme tilbage igen senere og finde flere nye ting.

Rigtig god fornøjelse!