Selvindsigt: 2 typer af selvindsigt og hvordan du bliver klogere på dig selv

Selvindsigt: hvorfor og hvordan?

“Kend dig selv” har været et udtryk i årtusinder, helt tilbage til de gamle grækere. Men hvorfor og hvordan bliver vi klogere på os selv?

Selvindsigt er værdifuldt fordi det kan gøre os bedre til at træffe beslutninger, det kan øge vores selvværd og selvforståelse, hjælpe os til at prioritere hvad der er vigtigt for os i livet, det kan styrke vores handlekraft til at gøre de ting vi gerne vil og kan det kan styrke vores evne til at indgå i relationer og fællesskaber. Der er 2 typer af selvindsigt:

  1. Generel menneskelig indsigt i hvordan vores krop og hjerne grundlæggende fungerer.
  2. Personligt indsigt i hvordan du fungerer, værdsætter og andet. Dine erfaringer, styrker, svagheder, værdier, motivation og andet. Ting som typisk er særligt for dig.

Lad os dykke ned i den første type, nemlig Menneskelig Indsigt:

Menneskelig indsigt:

I skolen lærer vi om biologi, geografi, historie, samfundet og meget andet for bedre at kunne navigere i verden. På samme måde kan vi ved at lære mere om os selv som mennesker få nemmere ved, og blive bedre til, at navigere i livet. Her er en række værdifulde indsigter i os som mennesker:

  • Kroppen påvirker sindet: Vi har måske altid som mennesker vidst det intuitivt, men over de sidste årtier har videnskaben for alvor vist hvor stor sammenhæng der er mellem kroppen og sindet. Den måde, du behandler din krop på, har altså en direkte – og tit øjeblikkelig – indflydelse på din hjernes evne og tankemæssige og følelsesmæssige funktioner. Derfor har søvn, bevægelse og ernæring en stor betydning på resten af dit liv.
  • Sindet påvirker kroppen: Det omvendte er også gældende. Sindet kan påvirke kroppens fysiologi. Tanker, følelser og fokus kan f.eks. være med til at øge eller mindske stress. Visualiseringer kan være med til at øge sports præstationer. Derfor kan mental træning, meditation eller mindfulness være værktøjer der både kan styrke krop og sind.
  • Vi er splittede: Har du nogensinde prøvet at beslutte noget, også gøre noget andet? At ville noget, men så lidt senere ville noget andet? eller været helt overvældet af en indre debat med dig selv om svære beslutninger? Så er der en god årsag. Den korte forklaring er at vores hjerne og krop består af en masse “systemer” (forsimplet) med forskellige mål. Et system prøver at passe på os, et andet system hjælper os med at tage højde for andre menneskers ønsker, et tredje er nysgerrig på nye ting, andre systemer sikre vi får mad, søvn og trækker vejret og meget andet. Nogle systemer er i hjernen, andre i kroppen. Nogen er meget gamle og andre af nyere dato. Nogen er meget automatiske og andre er lidt mere bevidste. Det kan være rigtig nyttigt at vide dette for at forstå os selv og andre mennesker at forstå vi ikke bare er “en person”. Måske også hjælpe os til at til tider være mere forstående overfor os selv.
  • Vi har en negativ bias: Kender du det at en negativ kommentar eller dårlig oplevelse nogen gange kan fylde lidt mere end en modsvarende positiv kommentar eller oplevelse? tankerne og sætte gang i følelserne? Så er det helt normalt. Fra naturens side af er vores hjerne bygget sådan at den holder lidt mere øje med det negative (for at beskytte os), end med det positive. Det kan dog i en moderne verden have sine ulemper da vi ligepludselig kan reagere på samme måde overfor en negativ kommentar på sociale medier, som på at se et rovdyr i gamle dage. Denne viden kan hjælpe os til at forstå hvorfor vi – og andre mennesker – kan have større reaktioner på negative ting.
  • Vores hjerne kan tænke “hurtigt og langsomt”: Vores hjernens aktiviteter kan siges at være delt mellem to systemer – det ene mere bevidst og kontrolleret, det andet automatisk og instinktivt. Kombinationen af de to gør os både smarte og produktive. At forstå hjernens 2 primære systemer kan hjælpe til at øge viljestyrke og skabe nye vaner.
  • Vi er altid på vej imod eller væk fra noget: Ubevidst er vi altid på udkig efter “trusler” at forsvare os mod (tænk eksempler fra “negativ bias” ovenfor) og belønninger vi er glade for og som igennem tiderne har hjulpet os som mennesker: følelsen af fællesskab eller social anerkendelse, en personlig følelse af autonomi eller kompetence; eller belønninger der kommer fra at være engageret i noget, eller lære og opleve nye ting. At forstå hjernens 2 typer af fokus kan hjælpe os til at forstå og påvirke vores eget fokus.

Bonus: Ovenstående gælder naturligvis også for andre mennesker. Så udover at blive klogere på dig selv, vil du automatisk blive klogere på andre mennesker og hvorfor de gør, tænker og føler som de gør.

Personlig selvindsigt:

At have “personlig” selvindsigt handler om at blive klogere på dig selv. Det kan give dig mere klarhed omkring hvad du fungerer, og ikke bare hvad videnskab siger mennesker “generelt” eller “gennemsnitsligt” er. Altså hvad der er særligt for dig, dine styrker og hvad du værdsætter. Husk at der ikke er nogen facitliste eller rigtigt og forkert.

Her er en række idéer og øvelser til at øge din personlige selvindsigt:

  • Bliv klogere på dine styrker: At kende vores styrker kan øge vores selvtillid og evne til at hvile i os selv. Det kan også hjælpe os til at træffe gode beslutninger – uanset om det gælder fremtidsvalg eller inspiration til fritidsinteresser. En måde at blive klogere på sine styrker er ved at kigge nærmere på 24 grundlæggende styrker lavet af en gruppe forskere eller ved kigge på tidligere successer. Find begge styrke øvelser her.
  • Bliv klogere på dine værdier: Denne korte øvelse kan være stærk og skabe øget bevidsthed om hvad der er vigtigt for dig. Den er lavet af en gruppe forskere der har samlet en lang række værdier fra hele verden. Find værdi øvelsen her.
  • Få feedback fra andre: Privat og professionelt. Undervurderet, men også sårbar aktivitet. Dog enormt kraftfuld. Blabla.
  • Kig indad: Uanset om du foretrækker at kalde det Mental Træning, Meditation eller Mindfulness, så kan det være gode værktøjer til mere selvindsigt (og meget andet). Der er forskelle på de tre ting, men de har også meget til fælles.
  • Lav en form for dagbog: I tusindvis af år har mange haft glæde af at føre en form for dagbog. Det kan være at skrive om hvad du har oplevet i løbet af dagen og dine tanker, eller noget så simpelt som hver dag at skrive 3 ting som du er taknemlig for. 
  • Kend dine kilder til dårligt humør: Prøv at tænk tilbage. Er der nogle specifikke ting der ofte gør dig i dårligt humør uden at du tænker over det? Er det noget du kan gøre noget ved? Hvis du ikke kan ændre kilden, hvad kan du så gøre når det sker? 
  • Kend dine kilder til godt humør: Hvad gør dig i godt humør? En god øvelse er at finde et papir, sæt et ur til 4 minutter og prøv at skrive mere end 30 ting ned der gør dig i godt humør. Uanset hvor mange du når. Du kan lave den i flere varianter med 30 ting du glæder dig til eller 30 ting du er taknemlig for. Tænk efterfølgende over hvordan du kan få mere af dette i dit liv. Kan det planlægges eller hvordan husker du det?
  • Kend dine rutiner til en god dag: Hvad er en god dag? Hvilke rutiner eller hvad gør du på gode dage? Er det noget du kan systematisere? Hvis ikke allerede.

Vi håber at du er blevet klogere. Og husk at vi i løbet af livet kan nå at ændre os mange gange. Måske er der nogen ting som altid vil være den røde tråd, men der vil sikkert også være ting der ændre sig (f.eks. værdier i forskellige livsstadier). God fornøjelse.

“Livet forstås baglæns, men må leves forlæns” – Søren Kierkegaard